Netværksgruppe for bilforhandlere/værkstedsindehavere i Autobranchen
Netværksgruppe for bilforhandlere/
værkstedsindehavere
i Autobranchen
Er du indehaver af en bilforretning eller et værksted? Har du brug for et forum og en netværksgruppe uden for din egen virksomhed, hvor du får mulighed for at udvikle dig som bilforhandler og leder samt får sparring på de praktiske udfordringer, der er i hverdagen?
Så kom med i CarsAhead’s netværk for indehavere af bilforretninger og værksteder. Her bliver du en del af et professionelt og erfarent fællesskab, som kan komme med input til driften og komme med inspiration til nye løsninger, som du kan bruge til at optimere din forretning yderligere.
Hvad siger kunderne om netværket?
”jeg kørte direkte hjem fra et CarsAhead netværksmøde, og sagde til mine partnere: vi skal have ændret vores ejeroverenskomst. Der var nogle ting som var åbenlyst forkerte, men som vi ikke havde tænkt over før”
– Forretningsindehaver, Midtjylland
”CarsAhead netværkende giver en pusterum fra hverdagen, hvor man kan blive inspireret, tænke de strategiske tanker og få feedback på dem. Det er guld værd”
– Værkstedindehaver Storkøbenhavn
”CarsAhead netværk giver mere og mere, jo mere vi bliver fortrolige med hinanden. Jeg var skeptisk i starten – det er jeg ihvertfald ikke mere –
og det var sagt på jysk”
– Værkstedindehaver Nordjylland
I hjælper hinanden med at lykkes som indehavere i bilbrancen
Som indehaver af en bilforretning eller et værksted står du som regel alene, når der skal træffes beslutninger om tiltag, der er vigtigt for driften og virksomheden. Derudover skal du også varetage den daglige drift, tage dig af de ansatte, stå for indkøb samt optimering af alle processer relateret til drift og salg. Hos CarsAhead tilbyder vi et stærkt fagligt netværk, hvor medlemmer kan drøfte alt, der netop tager udgangspunkt i de udfordringer og opgaver, der er i dagligdagen. Uanset om det drejer sig om personaleledelse, indkøb eller noget helt tredje.
Få inspiration fra ligesindede
I netværksgrupperne bliver der arbejdet med de aktuelle problemstillinger, som I hver især har. Temaerne på møderne varierer, og bliver til ud fra inspiration fra medlemmerne, så de tager udgangspunkt i jeres reelle udfordringer.
Udgangspunktet med netværksgrupperne er, at den enkelte får muligheden for at få vendt de praktiske udfordringer, der er på ledelsesniveau med andre ligesindede, som kender til samme problemstillinger. Gennem erfaringsudveksling får medlemmerne drøftet fremgangsmåder, der kan løse de aktuelle udfordringer.
Eksempler på temaer på møderne:
- Driftsoptimering af værkstedsdrift
- Markedsføring (f.eks. sociale medier, storytelling og PR)
- Personalejura og personaleledelse
- Indkøb (Både reservedele og biler)
- IT (Hvilke løsninger bliver brugt, og er man glad for dem? Er der alternativer?)
- Administration (Outsources eller inhouse?)
- Bygninger og indretning (Gode ideer)
- Socialt samvær
Sådan fungerer netværket
I netværksgrupperne bliver man sat sammen med 8-12 andre, som har samme funktion og udfordringer, men som også har forretning af cirka samme størrelse. I sammensætningen af netværksgrupperne tages der også højde for, at I hver især geografisk ikke er direkte konkurrenter til hinanden. Det tilsammen skaber et godt udgangspunkt for professionel og konstruktiv sparring, som både skaber viden og værdi for medlemmerne.
I netværksgrupperne vil der være 4 møder om året.
Pris: 5.995,- excl. moms